Stjernepengene

Der var engang en lille pige, hvis far og mor var døde. Hun var så fattig, at hun ikke havde noget rum at bo i og ingen seng at sove i. Til sidst havde hun intet tilbage udover de klæder, hun havde på, og et lille stykke brød, som en god person havde givet hende. Men hun var god og hjertelig. Forladt af alle gik hun ud i det åbne land, idet hun stolede på Gud.

Snart mødte en fattig mand hende og sagde: "Vær sød at give mig noget at spise, jeg er så sulten!" Hun gav ham hele sit stykke brød og sagde: "Må Gud velsigne det for dig," og gik videre.

Så kom et barn og græd: "Mit hoved er så koldt, giv mig noget at dække det med!" Så tog hun sin hætte af og gav den til ham. Lidt længere fremme mødte hun et andet barn, som ikke havde nogen trøje og rystede af kulde. Hun gav ham sin egen trøje. Lidt senere tiggede et andet barn om en kjole, og hun gav også den væk.

Til sidst gik hun ind i en skov. Det var allerede mørkt. Endnu et barn kom og bad om en lille skjorte. Den gode lille pige tænkte: "Det er en mørk nat, og ingen ser mig. Jeg kan nemt give min skjorte væk." Hun tog den af og gav den væk.

Nu stod hun der uden noget tilbage overhovedet. Pludselig faldt stjerner ned fra himlen. De var ikke stjerner, men hårde, glatte sølvmønter. Og selvom hun lige havde givet sin skjorte væk, havde hun nu en ny lavet af det fineste linned. Hun samlede mønterne i den og var rig resten af sit liv.