Djævelens sodede broder

En afdanket soldat havde intet at leve af og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Så gik han ud i skoven. Efter at have gået et stykke tid mødte han en lille mand, som faktisk var Djævelen. Den lille mand sagde til ham: "Hvad er der galt med dig?

Du ser så bedrøvet ud." Så sagde soldaten: "Jeg er sulten, men jeg har ingen penge." Djævelen sagde: "Hvis du lejer dig selv til mig og bliver min tjener, skal du have nok for hele dit liv. Du skal tjene mig i syv år, og bagefter er du fri igen.

Men jeg må sige dig, at du ikke må vaske, rede eller trimme dig, eller klippe dit hår eller dine negle, eller tørre vandet fra dine øjne." Soldaten sagde: "Godt, hvis der ikke er nogen anden udvej," og gik af sted med den lille mand, som straks førte ham ned i helvede.

Så sagde han til ham, hvad han skulle gøre. Han skulle puste til ilden under kedlerne, hvor helvedes-supperne simrede, holde huset rent, feje alt skidtet bag dørene og sørge for, at alting var i orden.

Men hvis han nogensinde kiggede i kedlerne, ville det gå ham ilde. Soldaten sagde: "Godt, jeg skal være forsigtig." Så gik den gamle Djævel igen ud på sine rejser, og soldaten begyndte sine nye pligter.

Han lavede ilden og fejede skidtet godt bag dørene, præcis som han var blevet befalet. Da den gamle Djævel kom tilbage, undersøgte han, om alting var gjort, så ud til at være tilfreds og gik af sted en anden gang. Soldaten tog sig så god tid til at se sig omkring.

Kedlerne stod alle sammen rundt omkring i helvede med en mægtig ild under sig, og indeni kogte og spruttede det. Han ville have givet hvad som helst for at kigge i dem, hvis ikke Djævelen havde forbudt ham det så stærkt. Til sidst kunne han ikke holde sig tilbage længere.

Han løftede let låget på den første kedel og kiggede i. Der så han sin tidligere korporal lukket inde. "Aha, gamle fugl!" sagde han. "Møder jeg dig her? Du havde mig engang i din magt, nu har jeg dig." Han lod hurtigt låget falde ned, pustede til ilden og lagde et friskt stykke brænde på.

Bagefter gik han til den anden kedel, løftede låget lidt og kiggede i. Hans tidligere fenrik var i den. "Aha, gamle fugl, så finder jeg dig her! Du havde mig engang i din magt, nu har jeg dig." Han lukkede låget igen og hentede endnu et stykke brænde for at gøre det rigtig varmt.

Så ville han se, hvem der måske sad i den tredje kedel. Det var faktisk en general. "Aha, gamle fugl, møder jeg dig her? Engang havde du mig i din magt, nu har jeg dig." Og han hentede bælgen og fik helvedes-ilden til at blusse lige under ham.

Så gjorde han sit arbejde i syv år i helvede. Han vaskede, rejede eller trimmede sig ikke, klippede ikke sit hår eller sine negle, og vaskede ikke vandet ud af sine øjne. Og de syv år forekom ham så korte, at han troede, han kun havde været der et halvt år.

Nu da tiden var helt omme, kom Djævelen og sagde: "Nå, Hans, hvad har du gjort?" "Jeg pustede til ilden under kedlerne, og jeg fejede alt skidtet godt bag dørene." "Men du kiggede også i kedlerne.

Det er heldigt for dig, at du lagde friske brændestykker på dem, ellers ville dit liv have været fortabt. Nu da din tid er omme, vil du så gerne hjem igen?" "Ja," sagde soldaten, "jeg vil meget gerne se, hvad min far laver derhjemme." Djævelen sagde: "For at du kan få den løn, du har fortjent, så gå og fyld din rygsæk med skidtet og tag den med hjem.

Du skal også gå uvasket og ukæmmet, med langt hår på hovedet og skæg, og med uklippede negle og slørede øjne. Og når du bliver spurgt, hvor du kommer fra, skal du sige: 'Fra helvede,' og når du bliver spurgt, hvem du er, skal du sige: 'Djævelens sodede broder, og min konge så sandt.'" Soldaten forholdt sig tavs og gjorde, som Djævelen sagde, men han var slet ikke tilfreds med sin løn.

Så snart han var oppe i skoven igen, tog han sin rygsæk af ryggen for at tømme den. Men da han åbnede den, var skidtet blevet til rent guld. "Det havde jeg aldrig forventet," sagde han og var meget glad. Han gik ind i byen.

Værten stod foran kroen, og da han så soldaten komme, blev han forfærdet, for Hans så så frygtelig ud, værre end en fugleskræmsel. Han kaldte på ham og spurgte: "Hvor kommer du fra?" "Fra helvede." "Hvem er du?" "Djævelens sodede broder, og min konge så sandt." Så ville værten ikke lukke ham ind, men da Hans viste ham guldet, kom han og låste selv døren op.

Hans bestilte så det bedste værelse og betjening, spiste og drak sig mæt, men hverken vaskede eller rejede sig, som Djævelen havde sagt, og til sidst lagde han sig til at sove. Men rygsækken fuld af guld blev stående foran værtens øjne og gav ham ingen ro.

Om natten listede han ind og stjal den. Næste morgen, da Hans stod op og ville betale værten og rejse videre, se, da var hans rygsæk væk! Men han faldt hurtigt til ro og tænkte: "Jeg har været uheldig uden egen skyld." Straks gik han tilbage til helvede, klagede over sin ulykke til den gamle Djævel og bad om hans hjælp.

Djævelen sagde: "Sæt dig ned. Jeg vil vaske, rede og trimme dig, klippe dit hår og dine negle og vaske dine øjne for dig." Og da han havde gjort det for ham, gav han ham rygsækken tilbage igen fuld af skidt og sagde: "Gå og sig til værten, at han skal give dig dine penge tilbage, ellers kommer jeg og henter ham, og han skal puste til ilden i dit sted." Hans gik op og sagde til værten: "Du har stjålet mine penge.

Hvis du ikke giver dem tilbage, skal du ned i helvede i mit sted og vil se så frygtelig ud som jeg." Så gav værten ham pengene, og mere til, og bad ham bare om at holde det hemmeligt. Og Hans var nu en rig mand.

Han begav sig på vej hjem til sin far, købte sig en laset kjortel at have på og strejfede omkring og spillede musik, for det havde han lært, mens han var hos Djævelen i helvede. Der var dog en gammel konge i det land, for hvem han måtte spille.

Kongen var så henrykt over hans spil, at han lovede ham sin ældste datter til ægte. Men da hun hørte, at hun skulle giftes med en almindelig fyr i en kjortel, sagde hun: "Hellere end det vil jeg springe i det dybeste vand." Så gav kongen ham den yngste, som var ganske villig til at gøre det for at glæde sin far.

Og således fik Djævelens sodede broder kongens datter, og da den gamle konge døde, fik han også hele riget.